Huden forandrer sig gennem livet. Det gælder først og fremmest hudens udseende, som ændres fra barnets glatte og rynkefri overflade til alderdommens tydelige tegn på sollysskader med pigmentpletter, forhorninger og markante dybe rynker.
Sådan ændrer huden sig med alderen
Struktur
Hudens strukturelle opbygning med overhud, læderhud og underhud er som udgangspunkt ensartet hos børn og voksne, men det der ændres med tiden, er celletætheden og mængden af vævskomponenter især kar, fedt- og bindevæv.
Udseende
Barnehuden er i forhold til voksne karakteriseret af en forholdsvis tynd overhud – som langsomt hærdes i takt med ydre belastninger. I ungdommen og især efter puberteten styrkes læderhuden med øget kar og bindevævsdannelse og underhuden med øget fedtmængde. Hos midaldrende vil mængden af binde- og fedtvæv langsomt formindskes for hos ældre at blive ganske udtyndet således, at huden til sidst fremtræder tynd og pergamentagtig.
Aldersbetingede hormonelle påvirkninger af bindevæv, talgproduktion samt kolesteroldannelse har afgørende betydning for hudens udseende. Hvor børn og unge har en glat og fugtig hud vil voksne og især ældre have tør og rynket hud.
Pleje
Disse aldersbetingede forandringer betyder, at behovet for brug af hudplejemidler er forskellig for børn, unge, voksne og ældre. Det afspejler sig tydeligt i mængden af hudplejemidler, der er tilgængelige som håndkøb i mange butikker og i stort omfang på internettet.
Som udgangspunkt gælder, at fedtprocenten i det enkelte præparat skal være mindst 70% for at tilfredsstille hudens behov for dækkende fugtighed. Mange foretrækker dog mere vandholdige præparater, som er tyndere og dermed lettere at påføre – men fordi præparatet så også fordamper hurtigere, så kræver det flere daglige påsmøringer. Valg af hudplejemiddel afhænger således af den enkelte brugers præference og økonomi.
Spædbarnets hud
Hudens udvikling i fosterlivet
I fosterlivet er huden kun 1 til 2 cellelag tykt frem til uge 11, hvor hudens tredje cellelag dannes. Hår, negle og talgkirtler dannes i uge 9 og pigmentdannende celler i uge 16. Nervetråde i huden udvikles i uge 7, men forbindelsen til centralnervesystemet er først færdigudviklet i uge 25. Overhuden (epidermis) er færdigudviklet i uge 34.
Nyfødtes hud
- Fosterfedt
Ved fødslen er huden dækket af et beskyttende lag fosterfedt (vernix caseosa) som forsvinder inden for få dage. Fosterfedtet består af fedtholdigt sekret fra talgkirtlerne og løse hudflager, som tilsammen regulerer hudens fugtighed og medvirker til at beskytte huden mod bakterier. Umiddelbart efter fødslen ser huden spættet (marmoreret) ud med vekslende blå-rød farve. Hudens yderste cellelag (hornlaget : stratum corneum) er fuldt udviklet og kan holde sig selv fugtig. Overhuden er imidlertid 30 % tyndere end en voksens hud og har ikke samme bakterieflora, og derfor er hudens forsvar hos spædbørn umodent og mere sårbart for ydre påvirkninger. - Skæl
Mange nyfødte har skællende hårbund (arp), som muligvis opstår ud fra fosterfedt. De første dage efter fødslen kan huden også skælle som resultat af ni måneders ophold i fostervæske med pludselig overgang til atmosfærisk luft. Anvendelse af babyolie kan afhjælpe skældannelsen.
- Hormonknopper
Nogle dage efter fødslen får mange børn kortvarigt små hvide ”talg-bumser” i ansigtet, fordi de er påvirket af hormonet fra moderkagen. Hormonknopperne forsvinder af sig selv igen.
Sæbe, shampoo og cremer
Huden på en nyfødt baby er fin, følsom, blød og lækker, men kan være tør og sårbar overfor påvirkninger, der kan irritere huden såsom urin og afføring.
Som hovedregel skal man begrænse brug af sæbe og shampoo til babyer mest muligt for at sikre, at hudens naturlige indhold af fedt bevares. Man bør også undgå brug af vådservietter; rent lunkent vand er som oftest tilstrækkeligt. Ved brug af sæbe anbefales parfumefri, mild og fast sæbe. Er huden meget tør med tendens til revner, skal den blødgøres med babyolie i eller efter badet/vask. Hvis man bruger cremer bør man bruge svanemærkede, allergivenlige produkter uden uhensigtsmæssige indholdsstoffer.
Hudarealet hos spædbørn er stort i forhold til deres kropsvægt, og det gør, at barnet har øget risiko for varme – og væsketab. Desuden optager de også ofte en større mængde af stoffer fra cremer, sæber og andre behandlingsmidler. Det er derfor vigtigt at man generelt begrænser brugen af hudplejemidler og kun anvender miljøgodkendte, parfumefrie produkter.
Børns hud
Ovenstående retningslinjer for brug af hudplejemidler til spædbørn gælder også for børn og yngre – med mindre barnet har eller får en form for eksemsygdom. Hvis børn færdes i solen i længere tid, bør de smøres med solcreme med faktor 30+. Det nedsætter risikoen for akut solskade og forbrændinger, ligesom det også nedsætter risikoen for, at barnet senere som voksen udvikler ondartede modermærker og almindelig hudkræft.
Huden hos teenagere
Puberteten indtræder i 12-14 års alderen, og det er som regel piger, der går tidligst i puberteten. For både drenge og piger gælder, at huden bliver kraftigt påvirket af mandlige kønshormoner (testosteron), og det betyder blandt andet, at produktionen af talg stiger. Det medfører tendens til fedtet hud og bumser (akne), og afhængig af arvelige forhold kan bumserne optræde i forskellige sværhedsgrader fra milde tilfælde med enkelte hudorme til massiv betændelse med bylder og arvævsdannelse. Akne forekommer hos alle teenagere, men om og hvordan aknen skal behandles afhænger af sværhedsgraden. I mange tilfælde er lokalbehandling med A-vitaminholdig creme eller gel være tilstrækkelig, mens andre kræver antibiotika eller A-vitamin baserede tabletter. Behandlingen varetages i disse tilfælde af praktiserende speciallæger.
Teenagere, som har normal hud, behøver ikke at foretage daglig hudpleje hos teenagere, bortset fra brug af solcreme, når huden udsættes for sollys.
Den voksne hud
Hudens aldringsprocesser begynder i 25-års alderen og dens videre aldringsproces afhænger af arvelige dispositioner samt ydre påvirkninger fra især tobaksrygning og længerevarende eller gentagne sollyspåvirkninger. Tobaksrygning og sollys øger især hudens nedbrydning af fast og elastisk bindevæv med rynker til følge. Derudover svækkes hudens normale immunforsvar med risiko for udvikling af hudsvulster herunder udvikling af hudkræft.
Også voksne skal bruge solcreme og anden beskyttelse mod sollys samt stoppe med at ryge. Begge dele er vigtige foranstaltninger for at bevare hudens naturlige egenskaber – især overhudens barrierefunktion som er ekstrem vigtig i forhold til temperatur- og væskeregulering.
Det kommercielle marked for hudplejemidler indeholder et utal af kosmetisk designede produkter med aldersbevarende (anti-age) påståede egenskaber. Markedet er broget, og samlet set er der ikke tilstrækkelig bevis for effekten af disse ofte meget bekostelige produkter.
Den ældre hud
Alle ældre mister med tiden hudens naturlige spændstighed og elasticitet, hvilket giver anledning til permanente, synlige rynker. Derudover vil de akkumulerede skader, som huden får ved at blive udsat for sollys, give anledning til dannelse af for eksempel pigmentforandringer med fremkomst af større sammenflydende ”fregner” (leverpletter) på håndryg og ansigt. Pigmentforandringerne er lysebrune som resultat af sollysets påvirkning af hudens pigmentceller, men har udover farven intet med leveren at gøre.
Hudens fugtighed og fedtindhold formindskes betydeligt hos ældre med tørhed og kløe til følge. Ældre har som hovedregel altid behov for daglig brug af hudplejemidler og valg af præparat skal i højest mulig grad tage hensyn til økonomi og brugervenlighed. Det betyder, at de meget fedtholdige hudplejemidler nogle gange må undlades til fordel for mere vandige præparater. Det vigtigste er, at ældre dagligt husker at smøre huden forebyggende for at modvirke den aldersbetingede tørhed.
Indenfor den kosmetiske industri anbefales ofte produkter baseret på vitaminberigede proteiner (retinol. peptider, niacinamid) med det formål at genskabe hudens tidligere spændstighed, fylde og fugtighed. I bedste fald vil disse produkter kun kortvarigt og delvist kunne opfylde disse ønsker. Der findes desværre ingen medicinske præparater, som kan efterkomme brugernes ønske om en evig ungdommelig hud.
Det bedste – og billigste – råd er fortsat tobaksophør og solbeskyttelse.
Læs mere om hud: