Huden har tre mikroskopiske lag:
-
Epidermis (overhud)
Epidermis er overhuden – altså det øverste lag på vores hud. Epidermis indeholder overhudens stamceller, som hen over fire uger gradvist udvikler de øvrige cellelag: stratum spinosum, stratum granulosum og stratum corneum. Det sidstnævnte er det yderste hornlag, som har et kolesterolholdigt fedtlag. Tilsammen danner de tre cellelag en fysisk barriere mod ydre påvirkninger. Hornlagets konstruktion kan sammenlignes med et ”murværk” bestående af mursten (hornlag) og mørtel (fedt). Hornlaget har afgørende betydning for at holde huden intakt. Hvis hornlaget for eksempel er defekt, så vil huden i løbet af kort tid tørre ud med eksem til følge.
Epidermis indeholder, udover stamceller, også en række andre vigtige celler:
- Melanocytter, som er pigmentproducerende celler, og deres aktivitet bestemmer hudens farve. Det er ikke antallet af melanocytter, der bestemmer hudfarven – men de enkelte melanocytters pigmentproduktion som er afgørende for hudfarven.
- Tynde nervetråde, som har betydning for tryk, berøring og smerte.
Epidermis er ikke lige tyk alle steder i huden. På øjenlågene er epidermis-hudlaget for eksempel kun 0,05 mm tykt, mens det på hånd- og fodsåler er omkring 1,5 mm.
Epidermis er det eneste af hudens tre lag, som ikke har nogen blodkar. Hudlaget får derimod næring fra de blodkar, der findes i hudens mellemste lag, dermis.
-
Dermis (læderhud)
Det andet lag i huden kaldes dermis eller læderhuden. Dermis indeholder:
- føleorganer
- hårfollikler
- talg- og svedkirtler
- blod- og lymfekar
- en lang række celler, der også er vigtige for kroppens immunforsvar.
Disse forskellige dele af dermis er omgivet af bindevæv (kollagen), der ligger som tværgående fibre. Kollagen har betydning for hudens struktur og elasticitet. Hvis man udsætter huden for langvarig lyspåvirkning (med solens UV-stråler), eller hvis man ryger, så bliver dannelsen af kollagen nedsat, og så mister huden elasticitet og man får rynker.
-
Subcutis (underhud)
Det tredje lag i huden er subcutis – også kaldet underhuden. Subcutis består primært af fedtceller, som er placeret i tynde bindevævslag, som indeholder små blodkar. Underhudens fedtdepoter giver huden fylde og fungerer som polster mod de muskel- og knoglestrukturer, der ligger lige nedenunder. Disse fedtceller kan også hos nogen fremtræde som den velkendte “appelsinhud”. Med alderen bliver hudens fedtlag udtyndet, og det giver huden et pergament-agtigt udseende.
Når man får en hudsygdom, ændres den normale struktur, og det kan få afgørende betydning for kroppens immunforsvar. Huden fungerer således som kroppens yderste immunforsvar, og hvis denne funktion tabes eller nedsættes, så vil den normale celle-nydannelse afspores, og man vil for eksempel kunne udvikle eksem og hudkræft.