Tør og irriteret hud

En af hudens vigtigste funktioner er at beskytte os mod “vind og vejr”. Til det formål spiller hudens øverste lag (hornlaget) en vigtig rolle. Hornlaget fungerer som vores yderste barriere og skal dagligt kunne modstå mange ydre belastninger.

Sådan sørger huden normalt for at bevare fugt

Når huden udsættes for skiftende luftfugtighed, reagerer den omgående. De fleste af os kender det især om vinteren, hvor huden kan sprække på fingerspidser, når luftfugtigheden falder. Det er forskelligt, hvor gode vi hver især er med hensyn til at genoprette hudens normale vandbalance. Denne forskel beror på, hvor gode vi er til at producere de naturlige fedtstoffer i hudens hornlag. Hudens naturlige fedtlag spiller nemlig en stor rolle som en slags “mørtel”  eller  isoleringsmateriale,  som er med til at opretholde hudens vandbalance.

Hudens fedtlag består blandt andet af såkaldte Naturlige fugtgivende faktorer (NMF), der har en afgørende betydning for hudens evne til at binde vand i det øverste hudlag. Disse fugtgivende faktorer indpakker hornlagets celler og tiltrækker og binder vand fra atmosfæren, som trækkes ind i cellerne. Denne proces forekommer selv ved en relativ lav fugtighed. Hudens evne til at absorbere vand er normalt så effektiv, at hornlaget sikrer, at huden bliver sund og smidig og forhindrer revnedannelse eller afskalning ved mekanisk stress.

Hvad sker der i huden, når den bliver tør?

Udtørring af huden sker, når hornlaget ikke kan opretholde den normale vandbalance i forhold til omgivelserne.  Når hornlaget er defekt på grund af ydre skade (for eksempel efter hyppig håndvask) eller eksem, sker der et vandtab fra huden, som udtørrer huden, hvilket medfører kløe, revner og eksem.  For at der kan genoprettes en normal vandbalance i overhuden skal kroppen producere mere af hudens fedtlag med  naturlige fugtighedsfaktorer (NMF).

Nogle mennesker kan ikke producere naturlige fugtighedsfaktorer (NMF) i tilstrækkeligt omfang og vil til stadighed have tør hud. Den tørre hud giver anledning til intensiv kløe og krads, som forværrer eksemet og gør huden kronisk rød og irriteret. Netop nedsatte mængder af Naturlige fugtgivende faktorer (NMF) er blevet fundet i mange lidelser, såsom børneeksem, psoriasis, fiskehud ichthyosis og generelle tørhed
i huden.

Mange mennesker med tør hud har således også børneeksem eller irritativt eksem (dvs. eksem der er opstået på grund af udefra kommende påvirkning som for eksempel vand, sæbe eller rengøringsmidler).

Hvis huden er meget tør, kan den få et træt udseende med tydeligere rynketegning.

Hvilke årsager kan der være til, at man får tør hud?

Årstiden: Man kan få tør hud hele året, men for de fleste er problemet størst om efteråret og vinteren. Det skyldes, at luftfugtigheden falder både inden- og udendørs. Også det at vi i løbet af dagen skifter mellem indendørs varme og udendørs kulde og blæst kan være med til at forstærke udtørringen.

Alder: Med alderen falder antallet af talgkirtler i huden, hvorfor hudens beskyttende fedtlag reduceres. Talgkirtlerne producerer en række fedtstoffer, som indgår i hudens naturlige fugtighedsfaktorer.

Arvelighed: Tør hud kan skyldes arvelige  gendefekter, der gør, at man ikke danner de naturlige fugtighedsfaktorer (NMF) i tilstrækkeligt omfang, og være årsag til familiær ophobning af eksem. Især forekommer børneeksem særligt blandt familiemedlemmer med atopi (dvs. høsnue og astma)

Vand og sæbe: Sæber af alle typer er i stand til at affedte og dermed udtørre huden. Hyppig sæbevask af hænder kan være et stort problem for personer med arvelig tendens til tør hud. Det er således typisk, at patienter med eksem i barnealderen senere udvikler kronisk håndeksem. Sæbe er blot en af mange faktorer, som kan forværre udtørring, men vand alene kan også fremprovokere kronisk eksemtilstand. Det siger sig selv, at hverken vand eller sæbe kan undgås under normale omstændigheder – men mennesker med eksem skal være særlig omhyggelige og forsøge at anvende håndsprit frem for hårdhændet afvaskning.

Parfume: Parfume i sæber frarådes på grund af risiko for allergisk eksem. Parfume i sig selv medfører ikke tør hud, men ved allergisk reaktion forværres det eksisterende hudproblem.

Hvordan behandler og forebygger jeg tør hud?

Behandling af tør hud skal først og fremmest ske ved brug af fugtighedscreme, og som hovedregel gælder, at jo federe creme, der anvendes jo bedre resultat. Fugtighedscremer med 70 procent fedtindhold er bedst.
De mange fugtighedscremer på markedet har forskellige konsistenser, som man kan afprøve, indtil man finder det, der passer én. Som udgangspunkt virker fugtighedscremer ens på alle hudtyper – men jo tørrere hud jo federe creme anbefales.

Hvis man foretrækker en mindre fed creme, kan det også hjælpe. Det vigtigste er, at man smører dagligt. Dog skal man ikke anvende et tykt lag, som i så fald ikke kan absorberes, men lægger sig som en ”dampspærre” på huden. Det er vigtigt, at der anvendes en fugtighedscreme i tyndt lag gerne flere gange dagligt. Det kræver en betydelig motivation og indsats.

Som minimum anbefales to daglige smøringer og gerne på varm og fugtig hud, som gør det lettere at smøre cremen på. Det er usikkert, hvorvidt de åbne hudporer ved varm hud øger absorptionen.

Nogle mennesker oplever, at jojoba, bivoks og lignende, som ikke forhandles af apoteker, men i frit omfang kan købes over nettet, hjælper dem – men i så fald er det vigtigt, at produkternes præcise indhold er kendt, hvis man senere udvikler intolerance.

Krops- og vaskeolier kan anvendes som alternativ eller supplement til fugtighedscreme – men igen gælder det, at indholdsstofferne skal være kendte og synlige på etiketten.

Hormonholdige receptpligtige præparater er ofte nødvendige at bruge i de perioder, hvor man har meget eksem, men det skal ikke anvendes ukritisk og kan ikke erstatte brug af fugtighedscreme, som skal anvendes dagligt.

Kan man gøre huden afhængig af creme?

Der er ikke holdepunkt for, at huden bliver afhængig af hyppig brug af fugtighedscreme, eller at hudens egenproduktion af naturlige fugtighedsfaktorer (NMF) nedsættes.

Skal man skifte creme ofte?

Man kan sagtens bruge den samme fugtighedscreme i lang tid, hvis den afhjælper problemet med tør hud. Hvis virkningen aftager, eller man pludselig ikke kan tåle cremen, kan der være behov for at skifte til andet produkt.

Hjælper det på tør hud at drikke meget vand?

At drikke meget væske er ikke løsningen på tør hud – men naturligvis skal det daglige væskeindtag på 1-2 liter tilstræbes for at undgå væsketab, som i sidste instans kan medføre tør hud.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis man har haft tør hud gennem en lang periode, vil man med tiden udvikle eksem og muligvis hudinfektion på grund af  kløe og irritation. Såfremt fugtighedscremer alene ikke kan løse problemet, skal man søge læge, hvor man eventuelt vil få udskrevet cremer, der indeholder hormoner.