Tør og irriteret hud hos børn

Børn kan i lighed med voksne udvikle tør og irriteret hud. Normale raske børn uden arveligt anlæg for eksem udvikler sjældent behandlingskrævende hudproblemer. Mange i øvrigt sunde børn lider dog i perioder af børneeksem, som kan være behandlingskrævende.

Hvor på kroppen har børn typisk problemer med tør og irriteret hud?

Spædbørn med eksem har ofte rød, tør og irriteret hud på kinder og ydersiden af armene og benene – men større børn ofte har de klassiske eksemtræk, som sidder op halsen og i bøjefurer i albuer, håndled og knæhaser. Voksne er primært plaget af eksem i ansigt, hals og bryst samt hænder – men udvikling af kroniske eksemforandringer.

Hvordan ser tør hud hos børn ud?

Tør hud giver kløe og irritation og ses som røde plamager. Den tørre hud kan føles ru og ujævn, og så snart den mærkes sådan, bør man bruge fugtighedscreme for at undgå at udvikle eksem.

Hvor udbredt er tør hud og børneeksem hos børn?

Tør hud og deraf følgende tendens til eksem kan ses allerede i spædbørnsalderen. Problemet med børneeksem er stort og ses i  stigende omfang – især i skandinavien hvor huden udsættes for omskiftelige temperaturer og luftfugtighed. Børneeksem er arveligt, hvilket formentlig  er den væsentligste årsag til den høje forekomst.

Hvordan behandler man tør hud hos børn?

Alle børn med tør hud skal uanset alder behandles med uparfumerede fugtighedscremer  – i lighed med voksne mindst 2 x dagligt. Det er bedst at smøre huden ind, når den er fugtig og varm.

Skal man forebygge tør hud hos børn?

Hvis barnet har tendens til børneeksem, er det en god idé at forebygge tør hud. Det anbefales at anvende fugtighedscremer på daglig basis – også selv der ikke er aktuelt tegn på aktivt eksem – hvis barnet er arveligt disponeret for eksem.

Det er fortsat meget diskuteret, hvorvidt daglig badning er godt eller skadeligt for eksembørn. Nogle anbefaler, at den daglige badning bedst udføres om morgenen for at undgå, at barnet bliver overopvarmet til natten. Børneeksem har nemlig tendens til at blive værre, hvis barnet har det varmt, og derfor anbefales det, at barnet sover i kølige omgivelser om natten.

Svømning er ligeledes diskutabelt, idet klorvand kan irritere huden – men hvis barnet smøres med fugtighedscreme før svømning, kan problemet nogen gange udgås.

Man skal undgå at vaske hænder med sæbe oftere end nødvendigt, hvis man lider af tør hud.